Bestil før 11.30 – sendes samme dag Fri fragt over 499 kr Gratis korkbaggrund resten af 2026

Spørgsmål & svar

Det, folk oftest spørger os om. Finder du ikke dit svar her, så skriv til os.

Hvilket terrarie skal jeg vælge?

Det afhænger af dyret – og især af, hvor stort det er. Prøv Find dit terrarie: Du vælger dyr og størrelse, så regner den ud, hvilke terrarier der har plads nok uden at være for store. Eller skriv til os, så hjælper vi.

Hvilke dyr passer terrarierne til?

Mindre dyr som springedderkopper, fugleedderkopper, knælere, vandrende pinde og unger af små gekkoer. Er du i tvivl, så spørg os, før du bestiller.

Hvor hurtigt får jeg min ordre?

Bestiller du før kl. 11.30 på en hverdag, sender vi samme dag. Standardmodeller er normalt fremme på 1–3 hverdage, specialmål tager typisk 5–7 hverdage. Du får track & trace på mail. Læs mere under fragt og levering.

Kommer terrariet samlet?

Som udgangspunkt kommer det fladpakket med beslag og skruer, og det er samlet på få minutter – se samlevejledningen. Vil du hellere have det færdigt, kan du vælge “Vi samler terrariet”, når du bestiller.

Hvad er terrarierne lavet af?

Klart akryl i 3, 4 eller 5 mm, alt efter størrelsen. Det er lettere end glas og går ikke så let i stykker.

Hvordan er ventilationen?

Alle terrarier har ventilationshuller, så luften kan trække igennem. Skal dit dyr have mere luft, fx en art der holdes tørt, kan du vælge mesh i toppen.

Hvordan gør jeg rent?

Brug en blød klud, lunkent vand og lidt mild sæbe. Undgå skurecreme og stærke rengøringsmidler – de kan gøre akrylen mat.

Kan jeg få et terrarie i specialmål?

Ja, det laver vi mange af. Send dine mål til kundeservice@bugb.dk, og fortæl gerne, hvilket dyr det er til. Så får du et uforpligtende tilbud inden for et døgn. Du kan også bruge vores terrarie-designer.

Kan jeg returnere mit terrarie?

Ja, du har 14 dages returret fra du har modtaget varen. Den skal være ubrugt og i original emballage. Er der en fejl, betaler vi returfragten. Terrarier i specialmål kan ikke fortrydes. Læs mere under returret og reklamation.

Hvordan får jeg fat i jer?

Skriv til kundeservice@bugb.dk eller ring på +45 50 25 88 48 på hverdage mellem 9 og 16. Vi svarer som regel inden for et døgn.