
Det startede med en knæler
Det første terrarie lavede vi til en afrikansk knæler. Det, vi kunne købe, passede ikke helt til den, så vi tegnede vores eget. Da andre spurgte, om de kunne få et magen til, blev det til Bug Boutique.
Sådan laver vi dem
Alt, hvad vi sælger, har vi selv tegnet i 3D. Akrylen skæres på laser, og bagefter borer vi gevind i hullerne i hånden, så skruerne går direkte i akrylen. Beslag, hængsler, låse og håndtag har vi også selv tegnet, og dem printer vi på vores 3D-printere.
Fordi vi selv står for det hele, kan vi lave terrarier i næsten alle mål. Skal du bruge et specialmål, så skriv til os.
Vi har 9 modeller fra 6 × 6 × 8 cm til 29 × 29 × 29 cm i 3 og 4 mm akryl. Se alle terrarier, tilbehøret eller samlevejledningerne. Er du ny i hobbyen, så start med vores guides.
Vores egne dyr
Lige nu har vi springedderkopper og knælere derhjemme. Spørger du om størrelse eller indretning, svarer vi ud fra det, vi selv gør.
Har du spørgsmål?
Skriv eller ring på hverdage kl. 9 til 16. Vi holder til på Kildevej 7 i Roslev og sender med GLS og DAO til hele Danmark. Bestiller du før kl. 11.30 på en hverdag, sender vi samme dag.